2018 STRØM I HJERNEN

STRØM I HJERNEN 6., 8. og 9. MARTS

Teater freezeProductions gør hjernerystelse synligt, gennem kunst!
“Altoverskyggende – Stilhedens grusomheder” Illustration af Kirsten K. Kester

“Strøm i Hjernen” er et spændende laboratorium på Åbne Scene, hvor lydkunstneren Birgit Løkke, videodesigneren Jens Mønsted og danseren Bo Madvig i tæt sammenspil med instruktør Hanne Trap Friis, dramatiker Jeanette Munzert, hjernerystelsesramte, pårørende, videnskabsfolk, behandlere m.fl. mødes omkring fænomenet hjernerystelse.

Publikum præsenteres for et oplevelsesrigt program fyldt med personlige beretninger, debatter med behandlere, talks fra arbejdsmarkedsområdet, samt ikke mindst en kunstnerisk bearbejdelse af de intime fortællinger fra hjernerystelsesramte. De tre kunstneres arbejde kulminerer den 9. marts med en udtryksfuld og fængslende visning som afslutning af laboratoriet.

“Strøm i Hjernen” er en del af et længerevarende research, som i 2019/20 udfoldes til en forestilling. Laboratoriet er åbent for ALLE interesserede og arrangeres af Teater freezeProductions i samarbejde med Godsbanen Århus (Åbne Scene) og i sparring med Hjernerystelsesforeningen. Laboratoriet er støttet af Aarhus Kunstråd og Region Midt.

GENERELLE OPLYSNINGER:

STED: Åbne Scene på Godsbanen.
               Skovgaardsgade 3,
               8000 Aarhus C

PRIS: Gratis

TILMELDING TIL LABORATORIET: nanna@freezeproductions.dk

VIGTIGT: Man kan deltage i det omfang, det er muligt for èn. Programmet tager hensyn til hjernerystelsesramte, således der er indlagt mange pauser i programmet, samt stillet et “stillerum“ til rådighed. Frokost kan medbringes eller købes på Godsbanen.

Synes du laboratoriet lyder spændende og ønsker du at dele din historie? Så må du meget gerne kontakte os på tlf. 40432608 eller via. mail nanna@freezeproductions.dk. Vi hører rigtig gerne fra folk, der kunne være interesserede i at dele deres historie om hjernerystelse, både berørte, pårørende, behandlere, forskere, socialmedarbejdere m.m.

PROGRAM FOR “STRØM I HJERNEN”
Den 6. marts: Personlige fortællinger

Udveksling og deling af personlige fortællinger om hjernerystelse samt dialog i plenum blandt deltagere. Fortællingerne akkompagneres af dokumentarisk stregtegning og illustration.

Den. 8. marts: Behandling og debat

Vidensdeling i form af forskelligt vinklede oplæg om neurologi og hjernerystelse samt debat om behandling og om det system, der omgiver mennesker ramt af hjernerystelse. Debattørerne er en mangfoldig gruppe af forskere, behandlere, psykologer, socialrådgivere m.fl.

Den 9. marts: Kunstnerisk bearbejdelse

Kan kunsten udtrykke hjernerystelse? Og kan vi hele igennem kunsten? Birgit Løkke (lydkunstner) Jens Mønsted (videodesigner) og Bo Madvig (danser) bearbejder hjernerystelsesramtes personlige fortælling med hver deres kunstnerisk udtryk – med efterfølgende visning.

DOWNLOAD INVITATIONEN SAMT HELE PROGRAMMET HER
BEMÆRK:  Vi opdaterer programmet løbende